top of page

Tegning som meditation

Når Emma har brug for at slappe af efter en lang dag, eller hvis hun bare har brug for at koble lidt af, så er det ikke på sofaen foran fjernsynet, men snarere med en tegneblok og en blyant i hånden.

Af Matilde Ekelund Ørnsholt

Emma har altid elsket at tegne, men den oprigtige interesse startede for hende da hun var i 10-12 års alderen, da hun begyndte at tegne forskellige ting hun så i hverdagen, alt fra dyr til møbler og andet hun fandt derhjemme. Hun fandt hurtigt ud af at tegning gav hende et frirum og en ro der fungerede som en slags meditation for hende, “at tegne giver mig et pusterum, og det er det jeg elsker at lave når jeg bare skal have lidt mig-tid”. Det er især når Emma har haft en stressende dag, at hun elsker at sætte sig og tegne mens hun lytter til noget musik, da det tillader hende kun at fokusere på en eller to ting af gangen, og på den måde kan koble lidt af fra omverdenen.

 

matilde emma.PNG

På Odder højskole har Emma også valgt tegning som sit hovedfag, idet hun håbede på at blive udfordret og få mulighed for at forbedre sine tegne evner. Dette mener hun bestemt også at hun har opnået da hun efter de første 3 måneder nu kan se stor forbedring, ikke kun i hendes tegninger, men også med hendes forventninger til sig selv. Før hun startede på Odder højskole kunne hun blive helt arrig og krølle papiret sammen og smide det væk, hvis ikke hendes tegninger var helt perfekte. “Jeg har fået nemmere ved at starte på tegninger nu, fordi jeg ikke bekymrer mig så meget om at de skal blive helt perfekte. Jeg har også lært at hvis det ikke går så godt som jeg vil have det, så lader jeg papiret ligge og kommer tilbage til det senere, i stedet for at give op på den.” fortæller Emma, imens hun arbejder på sit nuværende projekt. 

Det ville være en drøm for Emma hvis hun kunne få lov at arbejde med kunst i fremtiden, men det er ikke noget hun som sådan har set som en mulighed før nu. “Min lærer Morten har skubbet mig lidt og spurgt hvorfor jeg ikke bare søger ind på kunst akademiet, så jeg overvejer det lidt”, siger Emma, men hun understreger samtidigt at det jo ikke bare lige er noget man gør. Hun ved det kræver en del at blive optaget, men hun er villig til at prøve hvis det betyder at hun kan gøre sin passion til en karriere.

bottom of page