top of page

TIL DØDEN OS SKILLER

Det farligste sted for en kvinde er hjemmet. Hvert fjerde drab i Danmark er et partnerdrab og det er oftest mændene, der dræber deres samlevere. Hvordan kan det blive ved med at ske? 

partnerdrab.jpeg

af Julie Højstrup Overgaard og Johanne Hauggaard-Nielsen

Næsten 40 personer bliver dræbt i Danmark årligt, og 9 personer af disse er ofre for et partnerdrab, hvilket derigennem bliver den største undergruppe indenfor drab og i modsætning til det faldende antal af drab i alt, så er tallet for partnerdrab det samme. Over de sidste 50 år er antallet af drab i Danmark dog blevet halveret, men procentdelen af partnerdrab er dog ikke faldende. Alene i 2022 er der allerede 10 personer som er blevet slået ihjel af deres nuværende eller forhenværende partnere. Ud af de 10 drab det forgangne år har kun en af ofrene været en mand dræbt af hans kvindelige samlever, mens resten har været kvinder dræbt af deres mandlige samlever. Tre ud af fire af alle partnerdrab går ud over kvinder. 

cirkeldiagram.png

Men hvordan kan det være at kærlighed mellem to mennesker fører til horrible mord. Disse mord kunne frem til 2009 give en rabat på 2 år i strafudmålingen i Danmark. Af gode grunde ses det at slå sin nuværende eller tidligere partner ihjel ikke længere som en formildende omstændighed, og nogle eksperter i dag mener, at det i stedet burde være en skærpende omstændighed. 

Hvorfor er en skilsmisse ikke nok?
I 2021 blev 12.900 danske par skilt og endnu flere par gik fra hinanden. Ud af disse mange par valgte alle ikke at gøre det på en ordentlig måde, og nogle brud fik fatale konsekvenser. Tanker som “hvis jeg ikke kan have dig, må ingen andre have dig” eller “hun var et problem, som skulle ryddes af vejen” fører til, at nogle vælger at tage livet af deres partner. Man har set eksempler på, at den ene partner mister magten og kontrollen i forholdet, hvilket fører til, at de vælger at tage magten tilbage ved at dræbe deres samlever. Partnerdrab kan derigennem være en magtdemonstration. Ifølge statistikkerne er størstedelen af ofrene kvinder - hele 74 procent af drabene går ud over kvinder. Over halvdelen af de kvinder der bliver dræbt, bliver dræbt af deres partner, hvilket kan skyldes jalousi og skilsmisse. Andre vælger at dræbe deres partner for at slippe af med dem. Dette så man for eksempel, da en sognepræst sidste år planlagde og udførte drabet på sin kone, fordi han var forelsket i en anden kvinde og ville have fred fra sin kone. Drabet fik stor mediebevågenhed især fordi morderen var en vellidt præst. En mediebevågenhed som denne er ifølge Kristine Sofie Bugbee en god ting, da et offentligt fokus på problemet vil være med til at lægge pres på politikerne.

“Det er jo oftest manden, der dræber - og når det så er kvinden, så ser vi, at det tit er selvforsvar” siger Kristine Sofie Bugbee

Kristine Sofie Bugbee er medvært på podcasten Mørkeland. Her snakker de ugentligt om mord og andre kriminalsager med fokus på hændelsesforløbet og hvad der ligger bag handlingerne. Kristine kommenterer også på, hvorfor det oftest er mænd som står med morderrollen. Her lægger hun vægt på det biologiske aspekt, men kommenterer også på det sociologiske aspekt. Disse to begrundelser bygger hun på, hvad forskere har fundet frem til. Kriminalpsykolog og profileringsekspert Charlotte Kappel siger, at mænd dræber kvinder, fordi; “de er fysisk stærkere og har lidt lettere ved at blive aggressive”. 

Byttede man rundt på kønnenes fysik tror Kappel dog ikke, at kvinderne ville blive drabsmændene grundet det faktum, at de ikke er så voldsparate i samme grad som mænd er. Derudover bygger kvindemord af og til også på et negativt præget kvindesyn. 

Forest Mist

Definitionen på et partnerdrab

Partnerdrab er defineret som et drab begået på enten en nuværende eller tidligere partner - det vil sige ægtefælle, kæreste, samlevende eller fast seksualpartner. 

Hvordan kan partnerdrab blive ved med at ske?

Alex Mogensens historie er et eksempel på dette. TV2 Østjylland lavede tidligere i år et interview med ham. Alex’ far har ikke blot slået sin nye partner ihjel - han slog sin kæreste, og Alex’ mor ihjel i 1995, og efter sin løsladelse efter 6,5 år i fængsel, ender det galt igen. I år slog han sin hustru og ligeledes mor til to af hans tre børn, ihjel. Der er endnu ikke faldet dom i denne sag, men Alex selv er ikke i tvivl. Hans far har slået hende ihjel. Han har slået sin partner ihjel. Igen. Men hvordan kunne det ske? 

 

Alex Mogensens barndom var præget af skift. Hans far røg i fængsel for drabet på Alex’ mor, da Alex var 2 år, og han løslades igen, da Alex er 10 år, hvor faren flytter sammen med sin nye kæreste og får forældremyndigheden over Alex. Og uden videre er Alex Mogensens hverdag igen vendt på hovedet. “Det virkede ikke til, at nogen tænkte over, om det var en god eller dårlig idé, at min far fik forældremyndigheden over mig. Det var åbenbart en meget naturlig ting. Og lille 10-årige mig ville bare gerne have min far, så alt så jo ud til at være fint”.  Men det gik ikke fint. Hjemmet var plaget af mangel på omsorg samt intet opsyn fra systemet.

Skærmbillede 2022-11-24 kl. 10.52.59.png

“Jeg forstår ikke, at ingen kom og snakkede med mig. Der var intet opsyn fra kommunen eller lignende. Jeg tror, at en eller anden bare sad og krydsede fingre for, at det nok skulle gå”, udtaler Alex Mogensen.

 

Men det gik ikke. Farens nye kone gik fra ham, fordi han blev voldelig og et halvt år efter bliver hun fundet død. Men hvordan kunne det ske? Og så endda igen? 

“Der er en sammenhæng mellem de to historier. De forlader ham, og det kan han ikke håndtere. Hans problemer tages overhovedet ikke alvorligt af systemet. De svigter os. Men de svigter især ham”, italesætter Alex Mogensen, når han spørges om hans syn på årsagen. 

“Systemet har svigtet og taget et liv, som nok kunne have været her i dag ellers”, udtaler Alex Mogensen 

Denne problematik berør Kristine Sofie Bugbee fra podcasten Mørkeland. “Vi mangler folks vilje til rent faktisk at tage stilling til at tage en helorienteret indsats. Der er mange forskellige myndigheder, der kender de skridt der leder op til partnerdrab - men myndighederne skal være der mere til at reagere, så kvinden ikke står alene”, problematiserer Kristine Sofie Bugbee. “Lige nu er der kun muligheder som f.eks. krisecentre, hvor kvinden skal fjernes fra sit liv - og det er måske ikke nok, når der burde sættes ind overfor manden, så der kan gøres noget der”, uddyber podcastværten. 

 

Kristine Sofie Bugbee italesætter også ligestillingsministeriets udspil fra i år om en ny handlingsplan i forhold til partnervold og partnerdrab. I udspillet foreslås blandt andet, at der skal være en skærpet underretningspligt i forhold til børn og partnere (oftest kvinder) i voldelige hjem samt en øget viden om forekomsten af vold og drab til den almindelige dansker. En national oplysningsindsats kalder ligestillingsministeriet det. 

 

“Der er noget fokus på det i dag, men det er ikke nok”, problematiserer Kristine Sofie Bugbee og understreger, at hun håber ligestillingsministeriets udspil kan bidrage til en øget debat i samfundet også. “Jeg tror ikke, at vi rykker noget med vores podcast i sig selv - men jeg håber, at vi kan bidrage til at sætte pres på magthaverne i landet”, udtaler podcastværten ligeledes.

Hvad så med fremtiden? 

I dag er antallet af drab heldigvis faldende - men det gælder ikke partnerdrab. Partnerdrab er den største enkeltstående type af drab i Danmark og størstedelen af ofrene er kvinder. Vi ser mænd der dræber deres partnere igen og igen ligesom Alex Mogensens far, som har dræbt to tidligere partnere, men alligevel bliver der ikke gjort nok for at bekæmpe problemet, hverken fra magthavernes side eller offentligheden. Så længe mændene ikke bliver stoppet af samfundet fortsætter de, fordi de er fysisk overlegne og mere voldsparate end kvinder. Det er et problem, som vi som samfund bør forholde os til og forsøge at forebygge. Regeringen har også forsøgt at lave diverese tiltal for at stoppe partnerdrab, men intet som har virket indtil videre, og som Kristine Sofie Bugbee siger “der er noget fokus på det i dag, men der er ikke nok”. 

bottom of page