En Anderledes Uddannelse

Det kan være svært at træde ud af en kreativ boble, især når det er inde i den boble at man føler man har sin plads. Eleverne Silke og Sleman og vejleder Stine gør klar til at fortælle om, hvordan det er at gå på FGU Odder

Af: Katrine Luna Kiltang

I 2017 blev en politisk aftale etableret, der tog alle fra VUC under 25, og alle fra de gamle produktionsskoler og samlede dem under en blok. Denne blok skulle danne grundlag for en ny type ungdomsuddannelse. Denne uddannelse blev kendt som FGU, som står for Forberedende GrundUddannelse.

 

på FGU Odder kan man vælge en af 3 afdelinger at gå på - PGU, EGU og AGU

 

3 linjer der kan hjælpe den unge med hhv at arbejde med hænderne og at komme på en sundhedsfaglig uddannelse, en hjælp til at få en plads med erhvervstræning og den sidste er et tilbud der kan hjælpe den unge med at blive erklæret uddannelsesparat, hvis dette er grunden til at vedkommende valgte en FGU.

 

Stine Ryø Mathisen er lærer og vejleder på FGU Odder. Med 28 elever under sin vinge, er det hendes opgave at lytte hvis nogen har brug for en snak eller hvis der er noget der bøvler i skolen. 

 

Blot et år efter FGU’s opstart ramte corona. Det blev håndteret på mange forskellige måder.

   “For nogen som har lidt svært, for dem som eksempelvis har diagnosen autisme, for dem var det for eksempel meget rart at kunne få lov at sidde med computeren derhjemme på værelset” Det var dog ikke lige så let for alle, men der havde Stine også en løsning - “ For dem der fik det rigtig svært lavede vi gå-ture. Så lavede vi “luft Stines hund”” fortæller hun med et smil på læben

 

Stine giver også meget udtryk for at der er plads til at man kan være den man er på FGU, om man har brug for ro og få mennesker omkring sig eller om man har brug for nærvær. Der bliver også lagt vægt på, at det ikke er vigtigt at karaktererne der er i fokus, men derimod den enkeltes udvikling og tilpasning. Det er dog ikke ens betydning med, at karakterer er smidt ud af vinduet på FGU. Det er nemlig også muligt at tage en 9./10. klasses eksamen

 

Lige nu er der et overordnet tema på FGU, genbrug og bæredygtighed, hvilket betyder at eleverne lærer om hvor lang tid forskellige ting ligger før det bliver omdannet, og timerne går med at bygge små modeller af ispinde. En af de elever er Silke på 17 som startede på FGU i sommers.

   “Jeg føler ikke der er gået så lang tid. Man føler sig meget hurtig tilpas” fortæller hun. Hun fortæller om, at skolens bagerste lokale ikke længere er i brug, men førhen var en linje der gik under navnet “Grafisk”

 

Silke kommer fra Skanderborg og er tilflytter til Odder med sin familie. Hun startede på FGU efter en anbefaling fra forældre samt en fætter der gik på FGU i Hørning. Ifølge Silke er det dejligt at gå på FGU, grundet de gode fællesskab og de søde lærere.

 

I sin fritid er Silke en kreativ sjæl der også vægter motion, i det hun cykler til skole hver dag. Hun drømmer om at tage en SOSU uddannelse efter FGU, hvor hun også går på SOSU linjen. 

 

Hun fortæller om hverdagen på FGU, der starter med morgenbånd som er et kvarter uden mobiler og morgenmad i fællesskab. Derefter er der undervisning på de forskellige linjer

 

Sleman Ali er 24 og kommer fra Syrien. Som Silke, bor han her i Odder. I 2 år og 8 måneder har han gået på FGU Odder, både for at lære dansk men også efter en anbefaling. “Jeg synes det er rigtig fint, jeg har lært mange ting” fortæller han. Når han ikke er i skole, har han et arbejde og en interesse i at holde kroppen i form. Dette kan FGU Odder også bidrage med, i det der er fitness faciliteter på skolen. Efter FGU, har Sleman en drøm om at læse videre til frisør.