Kan en paneldebat virkelig bidrage til at udvide det ciskønnede heteroseksuelle menneskes forståelse for LGBTQ+ miljøet?

Stå op for dine queer venner 365 dage om året, vi er ikke kun en fest i kan være med til én gang om året”, lyder det fra Siggi til LGBTQ+ paneldebatten i Kuplen under Aarhus festuge.

Fil_000_edited.jpg
Skrevet af Matilde Ekelund Ørnsholt

Det er en ualmindelig varm sommerdag her i Aarhus centrum, men i Kuplen hvor LGBTQ+ paneldebatten skal til at begynde, er der rart og køligt at være. Der sidder lige nu tre unge mennesker i den grå sofa der er placeret midt på scenen imellem de to gammeldags lænestole og de mange grønne planter. To af personerne i sofaen skiller sig en del ud ift den tredje. Den ene har malet en blå cirkel om hvert øje og den andens kimono lignende kjole, kombineret med deres velplejede overskæg, er ikke et look man ser hver dag. Derimod er den tredje persons sorte sweatshirt, samt den sorte bøllehat ikke just et nyt og vovet fashion statement.  De giver alle tre en kort introduktion til hvem de er og hvordan de hver især passer ind i LGBTQ+ samfundet. Til venstre sidder Marcum Holst på 22, han identificere sig som queer og benytter sig af pronominerne de/dem. Til højre sidder Siggi(22) der beskriver sig selv som en transkønnet, non-binær, panseksuel mand, der førhen gik under navnet Sofie, men som valgte at skifte til Siggi efter en identitetskrise der indtraf i gymnasiet. I midten sidder der en ung biseksuel kvinde ved navn Nanna, der skal fungere som ordstyrer, samt lave et kort interview af de to andre. Marcum og Siggi er begge medlemmer af LGBTQ+ Slænget som er en gruppe for unge queer personer i Aarhus og omegn, som bl.a. Marcum har været med til at stifte tilbage i 2021. Gruppen blev dannet for at være et safe space, hvori de unge queer personer i Aarhus kunne møde andre der var ligesom dem og som de kunne spejle sig i. Debatten har nu åbnet op for spørgsmål fra publikum og en ivrig event deltager på forreste række spørger ind til vigtigheden af grupper som denne. “Det giver tryghed og man føler sig tilpas i grupper af folk der er som en selv. Kender man ikke nogle der er som en, kan det være “smadrende””, lyder det som svar fra Marcum. 

Boomerne gør en indsats

Der er kommet flere mennesker til teltet siden eventet begyndte, inklusivt en højtråbende og måske lidt for fuld mand, der hurtigt blev smidt ud igen. Derudover er flere og flere unge mennesker begyndt at fylde teltet, og man kan hører øldåser blive åbnet rundt omkring. Atmosfæren i teltet er tryg, hvilket bidrager til at der bliver stillet mange spørgsmål fra nysgerrige folk der ønsker at blive klogere på køn og seksualitet; “Jeg er her for at orientere mig og for ikke at være en kæmpe boomer”, siger en ældre dame da hun bliver spurgt ind til hvorfor hun deltager i eventet. Hun fortæller, at hun er nysgerrig på andre mennesker og at hun er fascineret af opløsningen af kønsidentiteten. “Vær nysgerrig og spørg ind til hinanden i stedet for at fordømme”, dette siger hun som en sidste bemærkning inden hun forlader teltet med sin veninde. 

Hvad kan disse events gøre for LGBTQ+ miljøet og samfundet omkring?

Eventet er ved at nå sin ende og de fleste folk virker til at have travlt med at komme ud og nyde det gode vejr. Panelisten Marcum bliver dog hængende lidt endnu for at svare på de sidste spørgsmål, da han hurtigt bliver trukket til siden og optaget af en længere snak med en mand iført kjole og en dåseøl i hånden. De to snakker længe om seksualitet og køn og deler deres personlige erfaringer med hinanden. Inden Marcum tager videre bliver han spurgt om hvad events som dette kan gøre for LGBTQ+ miljøet, hvortil han svarer; “Vi gør det for at skabe synlighed i miljøet, men også for at de ciskønnede og heteroseksuelle kan blive mere bevidste om det, og dermed skabe tryghed for en queer person der deler deres køn eller seksualitet med dem”. Han siger pænt tak til dem som er kommet, hvorefter han vender sig rundt og træder ud fra teltets skygge og ind i solens stråler.