Kan det virkelig passe, at Danmark har et racistisk jeg?

Det er forkert at gøre forskel på folks værd ud fra hvor de kommer fra geografisk, religiøst eller kulturelt. Men gør vi det ikke lidt alligevel i dagens Danmark?

Af Johanne Hauggaard-Nielsen
ukraine1.jpeg

TV2 Lorry

Krigen i Ukraine. Vi har hørt meget om den. Nu er den efterhånden ikke spændende nok til forsider, breaking news og overskrifter mere, men den fyldte næsten alt den første halvdel af 2022. Vi syntes, og synes formentligt stadig, at det var hele var hjerteskærende og -knusende. Der var krig i Europa. Det kom tæt på, og alle tænkte på deres egne børn og bedsteforældre, når de så videoer af grædende familier løbende rundt på bombede gader.

 

Vi tog imod dem med åbne arme. DR lavede indsamlingsshows. Vi lavede facebookgrupper fyldt med tøj, boliger og mad til ukrainerne. Vi arbejdede pludseligt alle for at få dem ind i vores land. Give dem steder at bo, varmt tøj nok at have på og mad på bordet. Børnene fik pladser på fodboldholdene og forældrene fik jobs.

 

For ikke at snakke om, hvordan Folketinget gik i gang. Særlovene. I marts, knap en måned efter krigens udbrud, stillede Socialdemokratiet med et forslag om akut midlertidig opholdstilladelse til de flygtninge, der er fordrevet fra Ukraine. Her udtaler Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet, at ” vi i Danmark naturligvis skal tage imod flygtninge fra Ukraine med åbne arme”. Det blev vedtaget med et stort flertal med det samme. Opholdstilladelsen kan holde i to år. Det gør, at det er nemmere for ukrainerne at få et arbejde, starte i skole samt at modtage offentlige sundhedsydelser.

 

Alt det her er i sig selv intet problem. Mange hundrede tusinder af mennesker står fra den ene dag til den anden uden tag over hovedet – i den mest bogstavelige forstand, for det er bombet i stykker. De har intet gjort hverken til eller fra for at fortjene denne skæbne. Selvfølgelig skal de hjælpes.

 

Men hvad med syrerne? Hvad med afghanerne? Folk fra Eritrea? Irak? Det bliver pludseligt sort på hvidt, hvordan vi forskelsbehandler mennesker i denne verden. Det er ikke bare nogle racistiske gamle mænd, der sidder i Nordjylland et sted og skælder sorte mennesker ud. Nej, det er vores Folketing. Det er de mennesker, som vi alle har valgt ind og stemt på. Dem, der styrer vores land.

 

Udlændingestramninger er blevet en del af flertallet i Folketingets munde, hvilket ses helt tydeligt i blandt andet samarbejder mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Danskerne stemmer på det og vil se mere af det – det ses ved det helt nylige Folketingsvalg, hvor Inger Støjbergs nye parti blev det femte største. Det er den virkelighed, vi lever i – om man er enig eller ej. Men hvad så da ukrainerne kom – der kunne vi pludseligt godt lide udlændinge eller hvad?

 

De er hvide. De er europæere. De virker ikke lige så fremmede. De er ikke muslimer. Deres sprog er tættere på vores. Vi kan heller ikke lide Putin. De er vant til en hverdag, der minder om vores. Men er det grund nok til, at vi pludseligt godt kan have plads til flere mennesker i vores land? Er det grund nok til, at de kan få den opholdstilladelse mange kæmper flere måneder for ved bare at vise den rigtige farve pas? Er det grund nok til, at vi pludseligt har børn og voksne gående rundt i Danmark, der aldrig har følt sig mindre velkomne?

 

Der er flere tilbud til ukrainske børn på fodboldholdene end der er børn. Facebook er fyldt med flere hundrede, der skriver, at de vil lære ukrainere dansk uden betaling. Forældre skriver på vegne af deres børn med ønsket om at lave legeaftaler med børn fra Ukraine. Vores omsorg for ukrainerne vil ingen ende tage. Men hvor var alt det her, da Syrien var (og til dels stadig er) for farligt for millioner af syrere at leve i? Hvor var alt den kærlighed henne, da flere hundrede flygtninge vandrede på vores motorveje i desperation?

 

Det er forskelsbehandling på det groveste, og tanken om hvilke følelser det må efterlade hos de andre flygtninge, vi har i landet, skærer i hjertet. Det er uretfærdigt, det er utilgiveligt, det er uden mening og det er forkert. Det er forkert at gøre forskel på folks værd ud fra hvor de kommer fra geografisk, religiøst eller kulturelt. Punktum.