top of page

Højskole for alle

På danske højskoler er der sædvanligt fokus på samvær og fællesskab. På denne højskole er dog særligt fokus på at alle kan være en del af højskoleånden.

Af Magnus Vrang Thomsen, Torri Gunnarson og Victor Isvik

Danmark har siden 1844 haft en stolt højskoletradition, hvor primært unge mænd, og senere unge kvinder, har haft mulighed for at fordybe sig i deres interesser og udvide deres horisonter. Nu til dags lever denne tradition i bedste velgående, hvor mange unge stadig river et halvt år eller mere ud af kalenderen for at fokusere på deres interesser og socialt samvær med andre unge.

 

En af højskolerne som den danske ungdom drager mod er Egmont højskolen i Odder. Det der adskiller Egmont højskolen fra andre højskoler er, at en stor del af eleverne er unge med særlige forudsætninger som f.eks. handicap. 

 

Skolen blev grundlagt i 1956 af Oluf Lauth, som havde ideen om en højskole for handicappede. Derfor har Egmont højskolen i dag en hjælpeordning hvor elever med særlige forudsætninger, kaldt borgere, hyrer andre elever som hjælpere. Disse hjælpere bliver på skolen kaldt for assistenter. Derudover er der også dem, som bliver kaldt enestående. Det er elever med særlige forudsætninger, som ikke har brug for omfattende hjælp, og derfor heller ikke en assistent.

 

“Det at være assistent indebærer, at du har et fuldtidsarbejde ved siden af din højskole. Når du ikke er til fag eller andre højskole relaterede aktiviteter, er du på arbejde. Der er forskellige størrelser af teams som man arbejder i. I små teams arbejder man lidt hver dag, mens man i store teams arbejder meget koncentreret, men der arbejder man dog ikke helt så meget. Når jeg er til fag er der andre som varetager mit arbejde.”, fortæller assistenten Asger. 

 

Hvad består arbejdet i?

Det er hjælpearbejde. Det kan være personlig hygiejne. Det kan være pædagogisk omsorg og støtte. Hjælpe folk der ikke selv kan komme op om morgenen eller som skal have hjælp til at spise. Man kan også fungere som tolk for folk med talebesvær.

 

Hvad er en normal dag for dig?

En normal dag hvor jeg er på arbejde står jeg meget tidligt op kl 7.00, hvorefter der er morgenrutine og morgenmad, efterfulgt af morgensamling. Så er der fordeling, hvor man overdrager ansvaret for ens borger til en hjælpelærer, som så tager borgeren med ud til fag. Så mødes man med sin borger til frokost, og går derefter til fag igen. Når man er på arbejde bliver ens dagligdag bestemt af hvad ens borger har brug for, så man skal tilsidesætte sig selv. Det kan dog også være meget rart, da højskole godt kan være meget intenst, så nogle gange er det rart at vide, at det er bestemt for en hvad man skal lave.

 

Kan det være udfordrende, at skulle være ansvarlig for et andet menneske?

Meget svært. Der er f.eks. ikke plads til at have sovet dårligt. Man planlægger derfor sin dag, så man ikke kommer ud i situationer, hvor det bliver svært at passe sit arbejde. Jeg går f.eks. tidligt i seng, så jeg kan fungere optimalt næste dag. Man skal som udgangspunkt have mere overskud end man normalt ville. Man skal altid være på, fordi det kan gå ud over et andet menneske, hvis man ikke er veloplagt.

 

På højskolen går også de to borgere Johanne og Christine. De viser begejstret skolen frem og Christine fortæller om deres dagligdag, “Vi har morgensamling hver morgen i hverdagene. Det er rigtigt sjovt at synge sammen.”, Johanne fortsætter, “Vi spiser også sammen hver dag. Morgen, middag og aften. Man skal sidde ved nogle forskellige, så man lærer mange at kende. Om lørdagen bliver der også serveret lækre desserter efter aftensmaden.”

 

Begge piger er glade for deres ophold, men Christine fremhæver især et øjeblik, som et højdepunkt, “Vi havde et award-show, som var mega fedt. Jeg vandt faktisk, da jeg stillede op med at synge.”

 

For assistenten Asger står en dag på Aarhus festuge tilbage som godt minde, “Jeg var virkelig spændt på, hvordan min borger ville håndtere de store menneskemængde, samt kan det også være svært for en borger at forstå, at man ikke kan nå det hele, men det endte dog med at være en rigtig dejlig dag.”

bottom of page