top of page

Fokus på Qatars forfærdeligheder – og det kan da være positivt

Før annonceringen af dette års VM-værtsland skænkede de færreste af os nok Qatar og deres håndtering af deres befolkning en tanke. Det har for mange vedkommende pludseligt ændret sig i takt med afsløringer af diverse brud på menneskerettigheder i Qatar. Hvorfor fokuserer vi ikke på det positive ved dette?

Af Johanne Haugaard-Nielsen

VM bliver holdt i Qatar. Det er der vist ingen tvivl om, at de fleste af os har opfattet, læst om og dannet os en holdning omkring. I debatindlægget ”A country that violates human rights should not host the World Cup” argumenteres der tydeligt for, at man med et VM i Qatar støtter deres brud med menneskerettighederne. Her nævnes deres love, der både er undertrykkende overfor kvinder samt overfor mennesker i LGBTQ+ fællesskabet. Mange tusinder mennesker død i forbindelse med opførelsen af diverse stadioner nævnes også her. I debatindlægget beskrives også Hummels VM-trøjer, hvor logoerne er stort set er umulige at se på sættene, hvortil skribenten af indlægget argumenterer med; ”I think that is a good way of protesting and showing that a lot of people agree that Qatar should not host the World Cup just because they offered FIFA the most amount of money”.

 

Argumenterne er tydelige og giver mening. Mange mennesker undertrykkes og glemmes hver dag, og det er vigtigt, at vi tydeliggør, at vi ikke vil støtte eller tage del i det. Men hvad nu hvis man vendte det om? Hvad nu hvis man overvejede hvilke debatter, dette har sat gang i? Og hvilket fokus, der pludselig er kommet på, hvilket forfærdeligt land Qatar i virkeligheden er?

 

Der kan umuligt være mange tilbage i et land som Danmark, der ikke har forholdt sig til det kommende VM i Qatar. Det har fyldt meget på alle nyhedssider, og det er debatteret blandt os alle. Det er i den grad positivt – men overvej lige, hvornår vi alle fik øjnene op for forholdene i Qatar.

 

Det var jo efter annonceringen om, at VM blev holdt i Qatar. Hvis ikke hele verden pludseligt fik fokus på Qatar, havde vi aldrig skænket menneskerne i det land en tanke. Helt personligt har dette VM ført til, at jeg vil genoverveje, hvilket flyselskab jeg flyver med næste gang. Vil jeg virkelig tage Qatar Airlines og mellemlande i Doha?

 

Alt dette tydeliggør virkelig, at dette VM’s værtsland også har en positiv side. Så kan vi ikke lige alle blive enige om at blive ved med at protestere mod Qatar? Også efter VM.

 

Dette er en kommentar til debatindlægget ”A country that violates human rights should not host the World Cup” skrevet af Thorri Gunnarsson.

bottom of page